For mange år siden fandt jeg en plakat i kælderen i mit barndomshjem. Jeg blev helt forelsket i de rene, enkle linier, i farverne... Det var min farfars gamle plakat og min far sagde, at jeg kunne tage den med mig til mit elskede hjem på Vesterbro. Og den kom op - og den har hængt på min væg lige siden. Plakaten var Ib Antoni's ikoniske plakat af den verdensberømte cirkusklovn, Charlie Rivel - tegnet for Cirkus Schumann. Så den dag - mange år senere - da jeg blev ringet op af Mikael Hauberg og Anton Antoni, og blev spurgt om jeg ville opstarte et samarbejde med dem, var jeg absolute ikke i tvivl. Selvfølgelig ville jeg det - det var jo en ære, at få lov til at arbejde med Antoni's værker.
Og det skulle gå således, at samarbejdet fortsatte og endte med at blive til en fastansættelse og et helt fantastisk eventyr.
Antoni har efterladt sig så smukke værker - og så vanvittigt mange værker. Og dem fik jeg, sammen med Team Antoni, lov til at gennemgå, organisere, affotografere og digitalisere, så der den dag idag foreligger et "Antoni arkiv". På baggrund af denne videns- og værksbank blev bogen "Manden der tegnede Danmark" født og Sara Alfort blev forfatterinden, der påtog sig den vilde opgave at fortælle om Antoni som menneske, som kunster - og fortælle om den tid han levede i. Her kan du se en kort video om processen.
Sammen med Mikael Hauberg, var jeg projektleder - og vi stod for udvælgelsen af værkerne, opsætningen af bogen, og var også "interne" redaktører, idet vi var dem, der på daværende tidspunkt var mest inde i materialet. Manden der tegnede Danmark blev lanceret på Statens Museum for Kunst i 2021 og findes både på dansk og engelsk. Du kan se en lidt længere film om Antoni hér, filmet af de seje drenge hos Højtbelagt TV og tilrettelagt af mig.
Og bogen førte et nyt eventyr med sig, nemlig samarbejdet med Københavns Museum og deres udstilling "Da København Blev Wonderful" - en udstilling om Antoni og hans samtid. I dette samarbejde, har jeg sammen med Mikael Hauberg været "Antoni-specialist" og kureret et udvalg af værker, artikler, fotografier og genstande, så mængden af Antoni-materiale blev mere spiseligt for Københavns Museum at gå videre med. Og hvem ved, hvad der venter forude af Antoni eventyr?
